En blog om ledelse: En lille metode der fører dig hurtigt til en intelligent reaktion

Ring for pris
+45 71 92 55 63

Fra AV til WOW

'Wow, hold da helt kæft ...'
Sådan cirka reagerer jeg, når jeg vinder i Lotto eller modtager en overraskende og glædelig nyhed. Denne reaktion kan være mere eller mindre saftig. Men du forstår sikkert meningen.

'Av, for syv-sytten ...'
Sådan cirka reagerer jeg, når jeg får at vide, at vi skal omorganisere kontoret og flytte til bygning H. Reaktionen kan sagtens være mere eller mindre saftig. Men du forstår sikkert også denne mening.

To forståelige reaktioner
Disse reaktioner kan i tid vare fra nogle ganske få sekunder til adskillige år. Fra 'Av' til 'Wow'. Helt menneskeligt, i virkeligheden. Og nu kommer min pointe:

Fra AV til WOW
Vi skal hurtigst muligt se at komme videre til ANDEN REAKTION. Første reaktion er nemlig 'Av' eller 'Wow'. Første reaktion lukker dampen ud af beholderen. Første reaktion dumper en hel masse ord ud på gulvet. Første reaktion er nogen gange skinger og voldsom. Første reaktion er en dyrisk reaktion, der ikke involverer vores intelligens.

Første reaktion er dit trinbræt
Reaktionen er til for at vi kan komme videre. Den er en slags trinbræt. Et trinbræt mellem oplevelsen og det vi kan bruge oplevelsen til.

Anden reaktion er guldet
Det er, når du siger ord som:

    Jeg synes ...
    Jeg mener ...
    Jeg tænker ...
    Jeg oplever ...
    Jeg tror ...

- at du sætter gang i 'værkstedet' på øverste etage. Så begynder du at kombinere, forestille dig, lege, fantasere, drible, fintænke og meget andet godt.

Jeg har vundet 2 mio. kroner
Så snart jeg er færdig med at grine, juble og ryste på hovedet kan jeg komme i gang med at overveje min fremtid. Jeg tror jeg vil købe mig en ny cykel og et par nye kondisko eller måske en sydhavs ø? Jeg tænker, at jeg vil kontakte min bankrådgiver. Jeg oplever, at 2 mio. kroner er rigtig mange penge, så jeg vil også tale med min familie.

Brug 'ANDEN REAKTION'

    Når du skal undersøge, hvad du har lært.
    Når du skal lufte noget.
    Når du skal give konstruktiv feedback.
    Når du vil undersøge, hvad du egentlig står med eller overfor.
    Når du vil klæde dig selv og andre på til en opgave.

Første og anden reaktion
Vi kæmper alle med 'Første reaktioner' - dagen igennem. Men jo hurtigere du kan komme fra din første reaktion jo bedre og jo mere effektiv. Jo hurtigere du og jeg kan trække os hen til ANDEN REAKTION - jo stærkere er vi som mennesker - alene og sammen.

Skrevet af Michael Meinhardt, LEADERS WAREHOUSE. 

 

FLERE GODE FORSLAG TIL DIG
Varen passer sammen med
Andre købte også

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse: