En blog om ledelse i skoleverdenen: Velkommen tilbage til årsagen til, at du oprindeligt blev skolelærer

Velkommen tilbage til årsagen til, at du oprindeligt blev lærer

FISH! filosofien kan bruges i virksomheder, på offentlige kontorer, hjemme i privaten, - og alle de steder, hvor vi mennesker har brug for at opbygge stærke relationer. Stærke relationer fører til godt samarbejde, god service, godt salg og god læring.

FISH! filosofien rummer et væld af praktiske budskaber, som er lige til at tage i anvendelse. Her kommer en serie af inspirationer til Danmarks skolelærere. I har brug for nogle friske kilder med inspiration, så I kan lede jeres elever. Når klasseværelsets fundament består af omsorgsfulde relationer, føler eleverne sig forbundne. De er samtidig mere tilbøjelige til at drage omsorg for sig selv og for det samfund de er en del af.

FISH! filosofien er ikke endnu en opgave, som lærerne nu også skal udføre. FISH! handler om måden vi gør det vi allerede gør.

FISH! er en invitation. Den nemmeste måde at få liv i FISH! i klasseværelset er at tilbyde det og tillade dem der ønsker at deltage, at være med.

Denne serie af 'inspirationer' er uddrag hentet i FISH! FOR SCHOOLS materialet.  Hvis du ønsker at vide mere, så kontakt os på telefon 71 92 55 63.

Velkommen tilbage til årsagen til, at du blev lærer 1

Øvelse: Godt og skidt
Tid: 15 minutter
Nødvendige materialer: Ingen
Formål: Opdag nye perspektiver om opgaverne, som eleverne udfører.

Bed eleverne om at forestille sig, at skolen er deres fuldtidsjob. Noter GODT og SKIDT i 2 kolonner på tavlen. Fx er det GODT, at man er sammen med skolekammeraterne hver dag. Fx er det SKIDT, at man ikke må tale frit lige når man har lyst. Fx er det GODT, at man lærer ting, som man først senere får brug for. Fx er det SKIDT, at man keder sig.

Del eleverne op i 3 mands grupper og giv hver gruppe en fra SKIDT kolonnen. Bed eleverne om at komme med mange og gode ideer til, hvordan SKIDTET kan blive til en aktivitet de nyder eller i det mindste gør tålelig.

Bed om gruppernes tilbagemeldinger og skriv de nye ideer op i kolonnen i stedet for det oprindelige. Bed nu eleverne om at finde ud af, hvad disse nye ideer kan bruges til.

Velkommen tilbage til årsagen til, at du blev lærer 2

'Vi holder ikke op med at lege, fordi vi bliver ældre. Vi bliver ældre, fordi vi holder op med at lege.' George Bernard Shaw


Velkommen tilbage til årsagen til, at du blev lærer 3

Øvelse: Dagdrømme
Tid: 15 minutter
Nødvendige materialer: 1 stk. vittighedstegning til hver elev
Formål: Prøv at formulere positive beskrivelser om dagdrømmene.

Skriv disse 7 dagdrømme op på tavlen og bed eleverne om at notere dem og prioritere dem fra 1 til 7 (1 for mest ideel på næste fridag) :

Gå i biografen
Tage på skovtur med familien
Tage til stranden med nogle venner
Stå på ski, løbe en tur eller udføre en helt tredje sportsaktivitet
Spille videospil
Gå på indkøb
Sove

Grupper eleverne i forhold til den aktivitet de prioriterede som nr. 1. Bed grupperne om at notere mindst 5 gode grunde til, at de prioriterede den konkrete aktivitet først. Bed herefter grupperne om at udtænke mindst 3 grunde til, at én af de andre aktiviteter kunne være lige så attraktiv, selvom den ikke blev prioriteret så højt. Tal om listerne i hele klassen, om på hvilken måde øvelsen illustrerer de mangeartede synsvinkler – at ideer og situationer altid kan betragtes med forskellige briller.

Hvilke overensstemmelser er der mellem øvelsen og FISH! filosofien, hvor det handler om at forstå andre menneskers måde at se tingene på og spotte de muligheder der ligger i at skifte sit eget perspektiv.

Omdel 1 vittighedstegning til hver elev, hvor teksten er fjernet. Bed nu eleverne om at udtænke 3 forskellige versioner af billedteksten.

Velkommen tilbage til årsagen til, at du blev lærer 4

Øvelse: Hvad er FISH!?
Tid: 15 minutter
Nødvendige materialer: Ingen
Formål: Eleverne sætter deres definitioner på FISH! filosofiens 4 principper.

Bed eleverne om at sætte sig i 4 lige store grupper under de 4 FISH! principper. Bed grupperne om at definere:

Hvad er ’Vær nærværende’?
Hvad er ’Leg’?
Hvad er ’Gør dem glade’?, og
Hvad er ’Vælg din holdning’?

Bed elever fra de øvrige grupper om at bidrage med vinkler, synspunkter og ideer til definitionerne på tværs af grupperne. Aftal hvad I vil bruge disse definitioner til!

Velkommen tilbage til årsagen til, at du blev lærer 5

Øvelse: Kræmmermarkedet
Tid: 15 minutter
Nødvendige materialer: Ingen
Formål: Gør eleverne opmærksomme på betydningen af individuelle og fælles bidrag til fællesskabet.

Del klassens elever op i grupper med 4 til 5 deltagere. Bed eleverne om at samle 30 til 40 effekter fra deres lommer, tasker og rygsække i en bunke i deres tildelte team-område. Det kan være effekter som mønter, læbepomader, biografbilletter, papirclips, kuglepenne, fotos, kvitteringer, Id-kort mv. Bed hver gruppe om at vælge en ’Vogter’, som er den eneste person, der må stå oprejst og som skal fremvise den fremfundne effekt, som de øvrige deltagere har fundet på ’Kræmmermarkedet’. Når læreren beder om en effekt, skal gruppernes deltagere lede effekten frem hurtigst muligt og lade Vogteren fremvise den.

Øvelsen kan gå i gang og læreren kan bede om 1 af disse effekter:
En nøglering med mindst 5 nøgler.
En blyant uden viskelæder.
En mønt fra året 2008.
En bon fra en lokal restaurant.
Et stykke tyggegummi.
En farvet papirclips.
Et foto af en mor.
En kuglepen med et firmanavn på.
Et Id-kort med en fødselsdato i maj eller juni på.

Hvis effekten godkendes får gruppen 1 point. Gruppens deltagere må ikke forlade deres team-område for at indsamle flere effekter. Spil fx 5 runder og udnævn gruppen med flest point til vinder.

Spørg grupperne om (lad evt. grupperne diskutere spørgsmålet først i 20 sekunder):

Hvilke værdier har det at være et effektivt team?

Hvilke værdier har det at være et team, der har effektive deltagere?

Hvilke værdier har den enkelte deltagers bidrag til den samlede gruppes præstationer?

Hvad skal der til for at gøre en gruppe eller et team godt?

Hvad skal der til for at gøre en deltager god?

Hvilke overensstemmelser er der mellem denne øvelse og vores hverdage?

Hvad er vigtigt i et gruppearbejde?

Hvad er vigtigt ved at hjælpe andre?

Velkommen tilbage til årsagen til, at du blev lærer 6

Øvelse: Hvad var det jeg spiste?
Tid: 15 minutter
Nødvendige materialer: 1 bolsje, 1 lakrids eller 1 vindrue til hver elev
Formål: Eleverne finder ud af, hvad nærvær er og hvad fravær er og hvilken værdi disse har.

Bed eleverne om at lukke deres øjne og holde deres højre arm strakt frem.

Læg 1 bolsje (eller lakrids eller vindrue) i hver hånd og bed dem om at fokusere på det de kan mærke de har liggende i hånden.

Bed herefter eleverne om at lugte til genstanden, stadig med øjnene lukkede.

Nu må de godt åbne øjnene og betragte genstanden.

Bed herefter eleverne om at lægge genstanden ind i munden og opbevare den der. Genstanden må ikke tygges.

Bed dem om at lukke øjnene igen og fokusere på genstandens form og aroma efterhånden som den afsætter smagsstoffer i munden.

Spørg nu dine elever:
Hvad betyder det, når man virkelig er fokuseret?
Hvilken værdi har det at være fokuseret for dig? For andre?
Hvad forstyrrede din koncentration, så du fjernede dit nærvær fra genstanden?
På hvilke måder kan man undgå, at blive distraheret og forblive fokuseret?
Hvordan stemmer fokusering overens med ’vær nærværende’?

Omdel nu genstand nr. 2 og bed eleverne om at tygge og synke hurtigt. Tal herefter om at fokusere på genstanden og at synke den tankeløst.

Aftal nu, hvad I vil bruge jeres opdagelser til.

Velkommen tilbage til årsagen til, at du blev lærer 7

Øvelse: Hallo, hallo!
Tid: 15 minutter
Nødvendige materialer: Ingen
Formål: Eleverne designer ét eller flere ’Vær nærværende’ signaler.

Forklar eleverne, at de nu skal prøve at designe klassens helt eget ’Vær nærværende’ signal, når alles opmærksom er påkrævet. Først skal I prøve nogle forskellige genrer og derefter stemme om hvilken type signal flest bedst kan lide. Læreren gennemgår eksemplerne:

Første eksempel
Læreren siger højt hviskende: ’Hvis du hører mig, så klap én gang.’
Én eller flere elever svarer med 1 klap.
Herefter siger læreren: ’Hvis du hører mig, så klap to gange.’
Alle elever svarer med 2 klap.

Andet eksempel
Læreren siger: ’1, 2, 3, la’ os få noget fred!’
Eleverne svarer: ’1, 2, det kan’ du tro’.

Tredje eksempel
Læreren siger og viser samtidig med hånden: ’Når hånden lukker op, lukker munden i.’

Fjerde eksempel
Læreren klapper en rytme eller et mønster.
Eleverne svarer med et ekko af mønsteret.

Femte eksempel
Læreren synger: ’Here she comes, just walking down the street singin …’
Eleverne svarer: ‘Do wa diddy diddy dum diddy do.’

Hvem stemmer på 1, 2, 3, 4 og 5. Der er flest stemmer på X. Hvilke variationer kan vi designe, så vi har flere at tage i brug, når vi skal have ro i klassen. Del eleverne op i små grupper og lad dem finde på nye variationer. Giv dem nogle få minutter og få forslagene præsenteret. Når I har hørt det eller de nye signaler, så prøv dem af igen og øv jer i dem. Tak alle for deres udsøgte kreativitet. Signalet må bruges af alle, når alles opmærksomhed er påkrævet. Spørg en gang imellem eleverne om hvilken værdi signalet har haft på opmærksomheden i klassen, hvordan signalet har påvirket produktiviteten i klassen og på hvilke måder signalet har hjulpet kommunikationen i klassen.

Når signalet er slidt, så find på et nyt.

Velkommen tilbage til årsagen til, at du blev lærer 8

Øvelse: Hvem er du?
Tid: 15 minutter
Nødvendige materialer: 1. præmie (en lakridsstang, en ældre minderig lp-plade eller lignende)
Formål: Eleverne lærer hinanden bedre at kende og forbedrer deres relationer.

Bed eleverne om at stille sig i en stor cirkel. Bed en elev om at begynde med at sige sit navn højt efterfulgt af noget faktuelt, der er lidt usædvanligt. Fx ’Jeg hedder Ole, og jeg ved hvordan man skifter olie på en bil.’ Når alle har haft tur skal alle igen prøve at se om de kan huske det, der blev sagt. Gennemfør en tilfældig runde, hvor Ole starter med sig selv og derefter skal gentage de 2, der står til venstre for ham. Fortsæt indtil alle har prøvet dette.

Giv nu præmien til den elev, som gennemførte sin tur mest flydende.

Spørg herefter eleverne: Hvilken betydning har det at bruge hinandens navne? Hvordan lærer man bedst og hurtigst andres navne (gentage navnet, fokusere på det den anden siger og ikke sig selv, koble noget interessant til navnet etc.)?

Bloggen er skrevet af Michael Meinhardt, LEADERS WAREHOUSE.