Aftal gode mødevaner med gør-det-selv Mødespillet
Gode møder opstår, når nye vaner aftales
Mødespillet er udviklet af Mette Ploug Meineche og Wenche Strømsnes, Better Meetings. Mødespillet er et dansk udviklet virksomhedsspil.
Opskriften er:
- Alle skal forberede sig før et møde.
- Alle skal deltage i samtalen på mødet.
- Alle skal følge op.
Gode møder får man, når man aftaler gode mødevaner på mødet. Dette kan være vanskeligt fordi vaner er svære at ændre, når det er en gruppe, der skal forandre de samme vaner på samme tid.
Med Mødespillet får I den nødvendige snak om jeres hverdagsmøder. Mødespillet består af spillebrikker for de mest almindelige mødedilemmaer. Hver brik har gode spørgsmål og tips fra podcast-serien Mødegangen. Efter samtalen placeres brikken om en baseline, der hjælper jer til en fælles prioritering af, hvad der er vigtigst for jer lige nu. Mødespillet er et redskab, I kan bruge til at skabe bedre møder sammen.
Hvordan spiller man Mødespillet?
Der er en brik i kassen med en spilleguideline for grupper og procesforslag, hvis I vælger at spille to og to fx i forbindelse med en walk & talk. Grundidéen er, at I trækker et kort på skift. Den der trækker kortet vælger, hvem der skal besvare spørgsmålet. Herefter er det en fælles opgave at placere brikken, der hvor det er rigtigst for hele gruppen.
Hvor lang tid tager det at spille Mødespillet?
For at få en god snak er 15 minutter nok, men det er optimalt at sætte 45 minutter af. Spillet kan spilles igen og igen (selv om der kun er 12 temaer i spilleæsken) og I vil opleve, at samtalen bliver bedre og bedre og mere og mere nuanceret. Hvis der deltager mere end 8 personer på jeres møde, bør I spille med hver jeres spil.
Hvor hurtigt opnås en ny aftale og dermed en ny vane?
Når gruppen er enige om én førsteprioritet og gennem den enighed holder hinanden op på, at dette implementeres på alle kommende møder, vil I hurtigt opleve en kvalitetsforbedring, der giver mere energi til jeres møder. Og dermed bedre aftaler og mere handling. Hvor lang tid der går, inden denne nye vane bliver en helt ubevidst god adfærd, er svært at svare på. Men når den er der, så spil igen! Og find en ny førsteprioritet, I sammen vil forbedre.
Findes der forskellige måder at spille Mødespillet på?
Ja, vi har erfaret, at mange finder deres egen måde, at bruge brikkerne på. Nogen vælger at bruge brikkerne til walk & talk. Andre vælger at spille spillet som en integreret del af alle hverdags møder. Fx valgte én gruppe at dele brikkerne imellem sig i slutningen af hvert møde, så havde hver person til opgave at fordybe sig, lytte til Podcast episoden mm. og bringe den adfærd med ind på næste møde, hvor de igen sluttede af med at trække en ny brik til næste gang.
Kan enhver bare kaste sig ud i at spille Mødespillet?
Ja, uanset hvilket organisatorisk niveau I mødes på, så er brikkerne grundlag for en god snak om jeres samarbejde. Det kræver ikke andet end viljen og ønsket om at investere lidt tid i bedre møder.
Kan det være følsomt at introducere og spille Mødespillet?
Det er ikke følsomt at introducere Mødespillet. Der er nemlig ingen krav til dybden af de svar, der skal gives. For de fleste viser det sig, at samtalen bliver bedre og bedre, jo flere gange spillet spilles.
Kan vi bestille jer til at komme og holde en workshop?
Hvis I ønsker at fordybe jer mere i hvordan I kan optimere jeres hverdagsmøder, er der mere hjælp at hente. Mødegangen/Better Meetings tilbyder en 3 timers workshop med faciliterede samtaler om jeres hverdagsmøder. På workshoppen dykker vi ned i jeres mødekultur, og får udpeget jeres konkrete behov for justeringer. Dertil kommer konkrete tips og værktøjer til at lykkes med forbedringerne i praksis efter workshoppen. Mødefacilitatorerne er Mette Ploug Meineche og Wenche Strømsnes.
Kan man bruge en Podcast på et internt møde?
Ja, prøv at kombinere Mødespillet med en Podcast fra Mødegangen/Better Meetings. Lyt til Podcasten, helt eller delvist, og noter vitale budskaber, når I lytter. Efter Podcasten kan I arbejde med 'budskaberne' et ad gangen og gøre dem til jeres egne. Find Mødegangen i din foretrukne lydapp. Eller find den via Mødegangens hjemmeside Mødegangen – En podcast serie (xn--mdegangen-l8a.dk) , hvor der er mindst 40 forskellige emner at lytte til.
Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.