BOOST workshop for ledere - fuld af aktiv læring

DKK 14.800,00  u/Moms

BOOST workshop er mere praksis og mindre teori


Workshoppen er for teamledere og projektledere, som har et inderligt ønske om, at frigive alle medarbejderne og projektdeltagernes engagement for arbejdsopgaverne.

BOOST er en motiverende ledelses-teknik, der påvirker en ønsket tilslutning fra alle medarbejderne til arbejdsopgaven. 

Teknikken er udviklet af de to dedikerede motivationstrænere Mette Berner og Michael Meinhardt. Workshoppen er fuld af øvelser, dialog, afprøvninger, filmeksempler og aktiviteter. I alt 100 aktiviteter og øvelser fordelt over 4 dages workshop. Alt er specielt designet til, at du kan anvende teknikken, på din helt personlige måde.

Du kan starte med at læse bogen DEN INVITERENDE LEDER. Hvis den gør dig mere nysgerrig er du velkommen til at kontakte Michael Meinhardt direkte 71 92 55 63. Bestil bogen her https://leaderswarehouse.com/bog-shoppen-1/arbejdsbog-den-inviterende-leder-p690 


Her kan du se mere om indholdet på en BOOST workshop, som 
strækker sig over 4 indholdsrige dage

BOOST aktiv workshop (internt kursus):
3 + 1 dag.
Pris pr. deltager 
kr. 14.800 ekskl. moms.
I prisen er inkluderet forplejning alle 4 dage.
I prisen er inkluderet en inspirerende værktøjskasse med redskaber. 
Holdstørrelse: 4 til 8 deltagere.
Workshoppen afholdes på et kursussted i nærheden.

 

Workshoppens 1. dag samler os som gruppe

På workshoppens første dag arbejder vi med oplevelsen af, at være motiverede og engagerede. Vi får en tydelig gennemgang af nogle forskellige ledelsesformers betydning for medarbejderne.

Vi arbejder herefter med lederens inviterende adfærd og hvad det dækker over. Vi slutter dagen af med en øjenåbner for de fleste. Nemlig synkronisering af mennesker. Det første vigtige skridt mod, at opbygge et fællesskab.

Efter denne første dag vil vi, som deltagere på workshoppen, med stor sandsynlighed, have opnået tryghed og fortrolighed over for hinanden.

1. dag i overskrifter:

  • Hvad er motivation og demotivation.
  • Betydningerne af motivation og engagement.
  • Den inviterende adfærd.
  • Synkronisering af gruppen.
 

På workshoppens 2. dag, skal vi udfordres

Det bliver på en sjov og afslappet måde. Dagen vil handle om, at have modet til at stå frem for dine medarbejdere og sige de rigtige, betydningsfulde ord til gruppen.

Vi skal også arbejde med at give medarbejderne tilladelse til, at stille alle former for spørgsmål. Her vil vi særligt se på lederens reaktion. Det gælder om, at være respektfuld for medarbejdernes bekymringer og deres gode forslag. Men samtidig er det vigtigt, at du står godt i din rolle som leder.

Vi skal også arbejde med en god og virkningsfuld opskrift til at motivere hjælpsomheden frem i hele medarbejdergruppen.

Vi slutter dagen med, at gå mere ind i begrebet anerkendelse. Vi bruger hinanden til at øve værdsættelse, påskønnelse, ros og anerkendelse. Vi opdager, hvor fantastisk det er, når hele gruppen værdsætter hinanden og hvordan du, som leder, hjælper dine medarbejdere til dette.

2. dag i overskrifter:

  • Lederens peptalk.
  • Lederens venlige reaktion.
  • Opskriften på hjælpsomhed.
  • Værdsættelse til alle om alle fra alle.
 

På workshoppens 3. dag skal vi runde af

På workshoppens tredje dag skal vi arbejde med begrebet afrunding.

Vi bruger Hendes Majestæt Dronning Margrethe II's nytårstale som eksempel. Vi arbejder ud fra den model, som hendes tale bygger på. Vi skal derfor skrive vores egne nytårstaler, som en afrunding af workshoppens 3 dage.

Vi skal også se frem mod den hverdag, som du skal hjem til, efter workshoppen. Her vil vi hjælpe hinanden, med at bruge alt det gode, som vi har lært, når vi kommer hjem til medarbejderne.

3. dag i overskrifter:

  • Lederens afrunding.
  • Det evaluerende tilbageblik.
  • Lederens plan for de næste 14 dage.
 

På workshoppens 4. dag får du hjælp til fremtiden

Workshoppens fjerde dag afholdes ca. 2 uger efter 3. dagen. Du har været tilbage hos dine medarbejdere og gjort nogle opdagelser om det du lærte. Vi skal høre hinanden, hvordan det er gået. Hvad var nemt og hvad var mindre nemt.

Vi vil se på betydningen af engagement i et større perspektiv. Vi arbejder med nogle cases. På denne måde bliver det nemt, at opdage mulighederne for at arbejde mere aktivt med medarbejdernes engagement.

Vi hjælper hinanden med at lægge en motivations-plan. Inden vi afslutter workshoppens 4. dag, vil vi aftale, hvordan vi fremover ønsker at hjælpe hinanden. Hvad vil være muligt, hvordan og hvornår. Vi sætter fx en lukket Facebook gruppe op, for de som ønsker det. Når workshoppen slutter, vil du have en god håndfuld ‘venner’, som har været på den samme rejse som du selv. I kender hinanden rigtig godt, inden for jeres syn på ledelse. Og du vil have en gruppe af ledere, som du fremover kan række ud til, når du har brug for hjælp.

4. dag i overskrifter:

  • Opdagelserne siden sidst.
  • Fremtidens engagement.
  • Hold det i live.

 

Denne BOOST workshop er mere praksis og mindre teori. Den er aktiv læring for fællesskab, engagement og involvering.

 

FLERE GODE FORSLAG TIL DIG
  • Pris fra
    DKK 4.600,00  u/Moms
Varen passer sammen med
Andre købte også

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse: