Download gør-det-selv øvelse: SNIP SNAP dit møde

DKK 75,00  u/Moms

Tal om 'det' på en sjov måde - det er både sjovt og seriøst

Bemærk: Der beregnes ikke forsendelse.

Download 'Snip Snap': Du har leget med den som barn. Nu kan du bruge den til at sætte gang i oprigtige og intense samtaler om fx jeres service, jeres samarbejde, jeres møder, jeres måde at lede på. Læg 'varen' i din kurv og køb den på normal vis. Herefter vil du modtage en pdf i din mail-boks.

2 opgaver i 1
Snip Snappen leveres helt tom. Det er op til den enkelte deltager at farvelægge den og formulere spørgsmålene og folde Snip Snappen og gøre den klar til dialog. Det vanskeligste består i, at formulere relevante og virkningsfulde spørgsmål. Dette kan I have et kort 'kursus' i først. 

Snip Snap i din mailboks
Bestil download af Snip Snappen. I løbet af få sekunder vil du modtage en bekræftelse i din mailboks. Tryk på linket, åben filen og gem den på din computer eller telefon. Nu kan du printe det antal du skal bruge.

Snip Snap er en meget gammel børneleg
På en tom Snip Snap er der plads til 8 spørgsmål. Når Snip Snappen er farvelagt, forsynet med tallene 1 til 8 samt otte spørgsmål og foldet korrekt er den klar til brug. Stik 2 fingre fra hver hånd ind i Snip Snappens lommer. Nu kan du Snip Snappe!

Rejs dig. Mød 1 kollega og spørg først med en helt lukket Snip Snap: Hvilken farve vælger du? Den valgte farve skal du nu stave til samtidig med, at du snipper og snapper. Nu står Snip Snappen åben og spørger din kollega: Hvilket tal vælger du? Så tæller du til det valgte tal samtidig med, at du snipper og snapper. Endelig beder du din kollega om at vælge et tal mellem 1 og 8. Herefter åbner du Snip Snappen helt op og stiller det valgte spørgsmål og lytter herefter til svaret.

Rigtig god fornøjelse!

Den verdensberømte Snip Snap
I Danmark kender vi den alle. Den har heddet meget forskelligt, fra egn til egn. Nogle kalder den Flip Flap. Nogle kalder den Nap i Næse. Nogle kalder den for Snip Snap. I Sverige kaldes den for Loppa, fordi den er så spids, så den kan fange en loppe. Hvad hedder den, der hvor du bruger den?

 

FLERE GODE FORSLAG TIL DIG
Varen passer sammen med
Andre købte også

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse: