Hent en opskrift

Mange workshopper, øvelser, kurser og forløb følger en opskrift og en model. Sådan en opskrift er god at følge, så du ikke glemmer vigtige pointer, hovedbudskaber, dialog, involvering, test, plan, understregninger, brainstorm mv.

Her er en række af opskrifter som du kan følge slavisk eller ændre på helt efter dit ønske. Opskrifterne anbefaler også nogle redskaber du kan downloade eller tilkøbe.

Formålet med et kursus er, at deltagerne bliver klogere sammen på et bestemt emne eller en sag.

Emnet kan fx være at blive bedre til at rose og anerkende, servicere kunder, lede medarbejdere, overleve i vildmarken, få psykologisk frihed.

Emnet kan også være fx at lave nye interne aftaler om samarbejdet, om kulturen, om at sige hvad man vil gøre og gøre hvad man siger, om fordomme, om gengældelse, om planen for et godt møde.

Uanset hvad emnet er kan man sammensætte en plan som inspirerer, motiverer og giver deltagerne så meget blod på tænderne, at de rent faktisk begynder at anvende det nye og tilmed fortæller andre om deres nye indsigt.

Generelt for alle 'samlinger', hvor mennesker helst skal dukke op, - har det betydning for gruppens videre arbejde, at starten er uhyre vigtig. Det starter altid med en invitation.

Inviter dem

Alle arrangementer, møder, kurser, fester mv. starter med en invitation.

'Det vil glæde mig, at se dig på torsdag klokken 15 til et uformelt møde.'

Man kan afsløre mere eller mindre om indholdet. Det kan blive for detaljeret og det kan også blive for udetaljeret. Invitationen skal indeholde informationer nok til, at man får lyst til at møde op og tilmed glæder sig. Hvis der er mødepligt skal man skrive det også. Men derfor kan mødet både være sjovt og seriøst.

Der findes et utal af måder at invitere på. E-mail, SMS, telefon, brev, fyrværkeri, en lille film. Find en proportion, der passer eller overrasker behørigt.

Hvis du inviterer dem er chancen for at de dukker op og gider deltage størst. Forventningens glæde, lidt forberedelse, lidt involvering. 

Hvis du ikke inviterer dem er chancen for at de bliver væk størst. Måske møder de op men er ikke psykisk til stede. 

Synkroniser dem

Jeg ankom en gang til et foredrag, hvor små 300 personer der ikke kendte hinanden, mødte op.

Udenfor døren stod en mand med en kurv fuld af æg, altså rytme-æg. Manden bød mig velkommen og gav mig et æg. Jeg gik ind i lokalet og derinde sad en ret store gruppe af mennesker og lavede en rytme med deres rytme-æg. Jeg ønskede ikke at skille mig ud, så jeg begyndte også at slå den samme rytme med mit æg. Med ét var jeg en del af gruppen. Mens jeg satte mig kikkede jeg mig omkring. Der var lutter smil og nik og anerkendelse. Sådan sad vi alle indtil en person trådte frem og begyndte præsentationen, som handlede om noget med præsentation.

En fantastisk start. En synkroniserende start. Synkronisering kan have et utal af former. Giv hånd til alle ved indgangen. Start med en sang. En nedtælling. En lyn-navne runde. Mennesker og medarbejdere og børn og gæster og besøgende er, når de ankommer, altid individer. Hvis du, som leder, ønsker at de skal være en gruppe, så må du synkronisere dem. Herfra bliver alting nemmere.

Hvis du synkroniserer dem ændrer du en flok individer til et 'fællesskab'. Hver morgen de møder op, hver gang et nyt møde skal starte, hver gang de møder ind til 'samlingen' er de individer.

Hvis du ikke synkroniserer dem forbliver de isolerede individer. Hvorfor skulle de involvere sig? Hvorfor skulle de interesse sig? Hvorfor skulle de lytte?

Involver dem

Du kan tale dem alle i søvn og ihjel og aldrig lade dem komme til orde. Det giver med sikkerhed et kedeligt møde, en dødssyg workshop eller en øvelse, som kun er interessant for lederen. Du er nødt til udsætte dem for en eller flere prøvelser. 

Alle prøvelser starter med at du beder dem følge dig ud på gulvet, ud på græsset, ud på gangen - altså væk fra den trygge stol de sidder i og hvor de kender sidemanden. Der 'ude' lægger du fx billedkortene på gulvet, omdeler handouts eller lægger et langt reb ud. Så kan du forklare hvorfor I står her og hvad I skal. Måske skal du bede dem om at stå på en bestemt måde, i en stor cirkel, parvis med 1 meters afstand eller i 2 rækker med ansigterne mod hinanden.

Først nu begynder den egentlig øvelse. Denne øvelse er til for, at alle prøver nogenlunde det samme, vil være i stand til at reagere og vil blive bedt om at komme med forslag til, hvordan man undgår eller øger. 

Jeg bruger fx ofte en øvelse, der hedder 1, 2, 3. Det er i virkeligheden en gammel leg, hvor to personer står overfor hinanden og skiftes til at sige et tal. Den ene begynder og siger 1. Så siger den anden 2. Så siger den første 3. Herefter skal den anden sige 1. Og sådan tæller de videre. Begge skal holde tungen lige i munden. Så stopper jeg dem og beder dem erstatte 1 med et klap med hænderne. Så hedder øvelsen klap, 2, 3. Og man skal stadig koncentrere sig meget. Når de formår det fortsætter legen med at erstatte 2 med et tramp med en fod i gulvet. Så hedder øvelsen klap, tramp, 3. Og nu skal man koncentrere sig ekstra meget. Når de begge kan det fortsætter legen med at erstatte 3 med et ord - et hvilket som helst ord, et slogan, et kampråb, et firmanavn. Så hedder øvelsen klap, tramp, FOR DANMARK. 

Nu har alle prøvet 1, 2, 3. Det tog vel 3 minutter. Og det var både sjovt og lærerigt. Nu er tiden inde til at spørge dem: Hvad øvede vi os på her? De første svar er altid: 'At lege'. Så siger jeg: Det er et meget fint svar. Men forestil jer, at jeres administrerende direktør kommer ind ad døren, mens vi står og klapper og tramper og siger: Hvad laver I?

Så bliver deltagernes svar lidt bedre: 'Vi øver os i at koncentrere os.' 'Vi samarbejder.' 'Vi bliver gode til teamwork.'

Så fortsætter jeg lidt med den administrerende direktør, som spørger: 'Er der penge i det?'

Og sådan bliver vi alle lidt klogere på en leg, der både er sjov og seriøs. En leg er ikke kun for børn. En leg kan også være udvikling på et rimeligt højt niveau, så vi alle bliver bedre til det vi gør. 

Hvis du involverer dem bliver de interesserede. Hvis du involverer dem starter nysgerrigheden, engagementet, lysten.

Hvis du ikke involverer dem kan det aflæses i deres blik. De glider længere ned i sædet. De er ukoncentrerede.

Hvad?

Der er altid et klogt hoved i gruppen, som stiller spørgsmålet: 'Hvad skal vi med det?' Derfor kan du lige så godt selv stille det. Nogen gange kan du stille spørgsmålet ud til hele gruppen: 'Ja, et rigtig godt spørgsmål, hvorfor skulle vi prøve det?' Du vil, med sikkerhed, få flere gode svar og forslag til, hvad det var I prøvede. Se hvordan du får deltagerne til at komme med forslag i afsnittet ovenfor.

Hvad så?

Dette spørgsmål kan uddybes lidt. Nu har vi prøvet det og hvad gør vi så med den viden vi nu har? Det kan betale sig, at øve sig i at koncentrere sig. Har alle så dermed en tilladelse til at lege, øve sig på noget og dermed blive bedre? 

Hvad nu?

Skal det vi nu har prøvet og talt om føre til nyt, forandringer, ændringer, justeringer? Og hvilke? Hvem skal vide det? Hvem skal gøre det?

Tak af

Husk at takke dem der skal takkes. Tak for graden af involvering og engagement. Tak for deres ideer og input. Tak for deres tålmodighed. Fortæl dem, hvad der nu vil ske og hvor meget bedre dagligdagen, virksomheden og verden bliver af jeres investerede kræfter.