Download gør-det-selv øvelse: Visions Alfabet Spil opmuntrer til god dialog

DKK 75,00  u/Moms

Lad alfabetet styre samtalen

Download leveres med et link i din mailboks. Du beregnes IKKE for forsendelse i den endelige faktura.

58 dialogkort som du downloader, gemmer og printer. Ved udprintning kan du bede om ’4 sider pr. ark’ og herefter skære kortene fra hinanden.

Sådan bruger du Visions ALFABETET
Sådan kan du involvere dine mødedeltagere, medarbejdere og lederkolleger. Brug øvelsen her som en start eller som en icebreaker.

Vælg først et fokus-område fx
Afdelingens værdier
3 personlige tilgange
3 effektive angrebstekniker
Ideer til lækre møder vi alle ønsker at gå til

Spred alle 58 bogstavkort (2 alfabeter) ud på gulvet med billedsiden nedad. Bed nu dine deltagere om at samle 3 tilfældige kort op. Vælg herefter om dine deltagere skal mødes stående på gulvet eller siddende ved mødebordet.

Stående alfabet møder
Bed dine deltagere om at gå sammen parvis og på skift fortælle hinanden om deres forslag med kortets bogstav som forbogstav. Hvis fokus-området fx er ’Ideer til lækre møder’ og jeg har samlet A, K og Å op ønsker jeg at sige: Alle møder til tiden!, Korte indlæg! og Åbenhed på alle hylder, tak!

Når begge har fortalt og lyttet må partnerne bytte kort og begive sig til et nyt stående møde, idet de aktivt vifter kortene i luften. Lad alle prøve 3 til 4 stående møder.

Siddende alfabet møder
Samme fremgangsmåde som ved stående møder, dog sætter man sig 3 deltagere sammen og gennemgår alle 9 bogstavkort.

Spørg nu dine deltagere 
Hvilken ide var den bedste du hørte? (noter dem på flip eller tavle)
Stil dette spørgsmål flere gange!
Hvad var det mest ejendommelige du hørte?
Stil dette spørgsmål flere gange!

Som mødeleder eller facilitator er det dig der afgør hvilke og hvor mange spørgsmål det giver værdi at stille efter øvelsen. Dine deltagere vil sige interessante ting, som kan være meget værdifulde at notere og bruge efterfølgende.

FLERE GODE FORSLAG TIL DIG
Varen passer sammen med
Andre købte også

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
spacer