BLOG 15/5-2019: Det er da ikke muligt, at vælge sin holdning

Call for price
+45 71 92 55 63

Det er ikke muligt at vælge sin holdning, når der hele tiden går en hel masse galt på jobbet

Denne historie begynder med en ung tagdækker, som møder på job tidligt om morgenen. Kold regn høvler ned fra grå skyer. Tagdækkeren kunne godt tænke sig, at være et helt andet sted, men han har en opgave at udføre. Mens de iskolde regndråber skærer i hans kinder, vender han storgrinende ansigtet op mod skyerne: 'Er det alt, hvad du har at byde på? Kom så med det!'

Tagdækkeren forstod, at 'valget' var hans. Med 'valg' menes, at du selv er ansvarlig for den måde du reagerer på i forhold til det, livet byder dig på din vej. Ingen anden kan vælge for dig. 'Du skal vælge, hvor du vil være, så snart du står op om morgenen,' siger Bear, en af fiskehandlerne i Pike Place Fish. 'Jeg gør et bevidst valg hver dag.'

Fange i en ubehagelig situation

Vi føler os ofte som fanger i en ubehagelig eller stresset situation og vores reaktion viser det: 'Jeg kan ikke gøre for det! Jeg ligner min far!' 'Hvornår holder ledelsen op med at udsætte os for alle disse forandringer?' Det er let at retfærdiggøre vores adfærd, ved at skyde skylden på nogle andre, eller ved at lade som om det hele ingen betydning har for andre. Men vores holdning fungerer ikke i et tomrum. Når du VÆLGER DIN HOLDNING fra øjeblik til øjeblik, så påvirker det ikke kun dig selv, men også alle andre du kommer i kontakt med. Adfærd, fremmende eller hæmmende, spredes som virus gennem kontorer, skoler og hjem.

Vælg en GLAD holdning

Nogle har nævnt for os, at de godt kunne tænke sig at omformulere VÆLG DIN HOLDNING til 'Vælg en Glad Holdning'. Det er dem, som ønsker at bruge FISH! som en stemnings-løfter over for de medarbejdere de ikke synes foretager de rette holdnings-valg. Selvfølgelig skal der tages hånd om den adfærd, der står i vejen for god kundebetjening og dræner kollegerne. Men FISH! handler jo ikke om, at alle nu bare skal trække det samme, glade, professionelle smil på. FISH! foreslår blot, at du træffer dit eget valg og ikke forsøger at kaste aben oven på noget andet eller nogen andre. Når du indser, at du alene er ansvarlig for din holdning, så opnår du en fantastisk styrke. Så snart du er afklaret om, at du er den eneste, der kan VÆLGE DIN HOLDNING lige nu, så kan du beslutte om du vil beholde den, lære af den, justere dig i forhold til den, og måske vælge en mere tilfredsstillende holdning.

Vrisne for en sikkerheds skyld

Tænk på de små børn, som bare beslutter sig for at være vrisne. Uanset hvad der foregår omkring dem, så er de misfornøjede. Så pludselig beslutter de sig for at være fjollede. Og pludselig kan de ikke undertrykke et smil og alting bliver en leg. Dit valg afgør alting. Hvis du prøver at spotte det værste, så finder du det overalt. Hvis du prøver at spotte det bedste, så ser du muligheder du aldrig havde forestillet dig.

Det er ganske enkelt et valg

Der er meget vi mennesker ikke er i stand til at styre - vejret, andre mennesker, økonomisk afmatning, beslutninger fra ledelsen. Det eneste vi kan styre er vores egen reaktion på disse og andre udfordringer. Nogle gange må vi vende os mod forandringen. Nogle gange accepterer vi. Fiskehandleren Justin siger: 'Det er ganske enkelt et valg.' Men at udleve det hver dag, i enhver situation, kræver noget ekstra. 'Det skal genskabes hver dag.'

Bloggen er skrevet af Michael Meinhardt, LEADERS WAREHOUSE.

 

MORE GREAT TOOLS AND TRAINING FOR YOU
These products fits also
Others also ordered

There is no reviews yet. Be the first to write us your opinion

Add review: